VI HAR REDESIGNET DEN ØKOLOGISKE ESPRESSO KAFFE

Skrevet 21. February 2013 | Tagget under Espresso bønner, Espresso kaffe, Professionel espressokaffe, Økologisk espresso

Vi har finjusteret vores økologiske Espresso Blend No.9, så den nu er silkeblød og endnu mere intens.

DAVIDS Espresso Blend No 9 - 100% økologisk indeholder nu bl.a. Finca Ramirez (Dom. Republik) og Shadegrown El Café de Loja fra byen Loja i den sydlige del af Equador. Espresso kaffen indeholder i alt 3 økologiske specialkaffe bønner - alle i meget høj arabica kvalitet. Den 3. kaffesort holder vi for os selv ;)

Vi har ristet Loja'en siden 2010, men har bare ikke skrevet så meget om det. Og det er synd, for der er tale om en fremragende arabica kaffe med fin, fin kaffesyrlighed, som kommer bedre til udtryk i vores økologiske espresso kaffe.

DAVIDS Espresso Blend No 9 - 100% økologisk ristes lige til kanten af Full City, dvs. lige i begyndelsen af 2. knæk. Derved opnår espressoen at beholde alle sine fine kaffesyrer samtidig med at en opnår en god balance mellem syrlighed og naturlig sødme. Espresso er selfølgelig stadig meget brygbar og går godt gennem både espressokværn og espressomaskine (også fuldautomatiske espressomaskiner, herunder Jura Ena Micro og Jura Impressa One Touch samt Siemens, DeLongo, Melitta og Krups).

Vi oplyser ikke den nøjagtige sammensætning af espresso kaffen, men vi kan da nævne, at der er tale om tre højkvalitets arabica specialkaffe bønner, som alle er single estate og nøje udvalgt.

Smagsprofilen er nøddeagtig og har en klar smag af mørk chokolade med noter af bl.a. blommer, honning, skovbær og lidt appelsin fra Loja'en. Den har en fin syrlighed, der afbalancerer kroppen og smagfylden ganske fint. Du får en meget lang og meget fin eftersmag, hvor alle kaffernes fine smagnoter kommer til udtryk. Cremaen er som altid fed med mikro fin cremaskum; helt i top!

Mundfylden er stor - på den gode måde - dvs. med rigtig megen god smag (ikke sur eller besk) og samtidig formår denne økologiske espresso at være silkeblød og meget, meget behagelig at drikke såvel som single / dobbelt espresso som i mælkebaserede espressi, herunder Cappuccino, Cafe Latte og Macchiato og Cortado.

Her kan du købe Davids Espresso Blend No.9 - 100% Økologisk