JULEKAFFEN ANNO 2013 ER RISTET OG KLAR TIL BRYGNING!

Skrevet 26. November 2013 | Tagget under 100% arabica, Julekaffe, Julekaffen Anno 2013, Kaffeblends, Specialkaffe

Så er der julekaffe til filter og kaffebrygger.

Vi gentager succesen og rister vor egen version af julekaffe. Der er tale om et udvalg af TOP-arabica Single Estate kaffe fra lande som Columbia, Brasilien, Guatemala, Indien, Mexico m.fl.

Julekaffen Anno 2013 er mellem-mørk og ekstra langtidsristet. Kroppen er rund og meget fyldig, smagen er kraftig (ikke "stærk"!) med noter af nødder, anis, chokolade og andre julekrydderier. Det betyder ikke, at den er kraftigt eller stærkt ristet. Blot ristet i længere tid og modnet gennem længere og roligere kafferistning.

Obs!: Der er ikke tilsat noget; der er tale om 100% naturlig kaffe, hvor alle smagsnuancer kommer inden fra de enkelte kaffebønner.

Dette betyder, at Julekaffen Anno 2013 smager betydeligt mere igennem - kraftigere i smagen om man vil - end anden kaffe. Du kan sammenligne ristningen lidt med vores Dark Dream Espresso, uden sammenligning i øvrigt.

Vi har sat priserne ned, så alle kan være med. Husk: Kaffen er meget drøj i brug, du sparer rask væk 25-40% på kaffebønnerne. Så prisen er en helt anden, når du sammenligner med anden god kaffe.